Nicklas Brendborg har undersøgt, hvorfor vi har lyst til usund mad. Her er hans råd til at undgå at falde i fælden

Artiklen blev bragt første gang den 5. november 2023. Da Nicklas Brendborg begyndte at undersøge, hvorfor vi i dag har tendens til at spise alt for mange fødevarer, der ikke er sunde for vores helbred, stødte han på et interessant eksperiment. En mand fra Australien havde tabt sig 53 kilo ved udelukkende at spise den mest mættende fødevare, der findes, til alle måltider hver eneste dag i et år. Nicklas Brendborg besluttede sig for at lave eksperimentet med sig selv i en mildere version. I en uge levede han af kartofler. »Kartofler er den mest mættende fødevare, der findes. Hvis jeg skal dække mit daglige kaloriebehov for en dag, skal jeg spise 2,5 til 3 kilo kartofler om dagen. Det er ret mange kartofler,« siger han. Nicklas Brendborg er ph.d.-studerende hos TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, forfatter til bogen »Gopler ældes baglæns« og aktuel med sin nyeste bog, »Vanedyr«, der blandt andet undersøger, hvorfor vi spiser for mange såkaldte ultraforarbejdede fødevarer, selvom det ikke er sundt for vores helbred. Kartoffeleksperimentet var et forsøg på at leve af mad, der mætter og ikke er ultraforarbejdet. Hvordan det gik, og hvad hans pointe er med eksperimentet, vender vi tilbage til. I første omgang skal vi vende, hvordan vi bliver manipuleret til at spise alt for meget af alt den ultraforarbejdede mad. Nicklas Brendborgs bedste råd Berlingske skriver lørdag, at flere nye forskningsstudier de seneste måneder har vist, hvor usund ultraforarbejdet mad kan være for vores helbred. Maden øger risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes, overvægt og forhøjet blodtryk. De typiske eksempler på ultraforarbejdet mad er mad med store mængder fedt, sukker og salt, som fastfood, færdigretter, slik, sodavand og kage, men også kødpålæg, morgenmadsprodukter, proteinbarer og plantebaserede produkter kan være ultraforarbejdede. »De fleste ved godt, at det ikke er sundt at spise for meget fastfood og for mange chips. Men faktum er, at vi spiser mega meget af det alligevel. Det kan vi jo se på tallene for overvægt,« siger Nicklas Brendborg. Han forklarer, at ultraforarbejdede fødevarer er designet helt ned i mindste detalje af en hær af kloge forskere, så de rammer hjernens belønningscenter og får den til at hungre efter mere og mere. Det er med andre ord meget svært for os at stoppe os selv i at spise hele chipsposen, selvom vi havde besluttet, at vi kun lige skulle smage. Alligevel har Nicklas Brendborg en række råd til, hvordan vi bedst muligt undgår at overspise af de ultraforarbejdede fødevarer. 1. Vær bevidst om, at du bliver manipuleret »Da jeg begyndte at undersøge det her i dybden, blev jeg faktisk overrasket over, hvor langt man er villig til at gå i forhold til at designe de her fødevarer,« siger Nicklas Brendborg og fortsætter: »Der findes virksomheder, hvis eneste formål er at lave små saltkrystaller med den helt rigtige form, så de bliver så tiltrækkende som muligt for os forbrugere. Der er forskere, der sidder og tester 20 versioner af den samme småkage og ændrer på ingredienser med få procent for at gøre den så stimulerende som overhovedet muligt.« Nicklas Brendborg mener, at det første skridt er at forstå, hvordan fødevarerne er designet til at tage vores vilje fra os. »De her fødevarer indeholder store mængder af fedt, salt og sukker, som vi mennesker tiltrækkes af, og derfor er det svært for os at lade være med at spise dem. Samtidig er de designet til ikke at mætte særlig meget, så vi køber mere,« siger Nicklas Brendborg. Han håber, at bevidstheden om, at der sidder forskere bag fødevarerne og forsøger at snyde os, kan være medvirkende til, at vi stopper op og tænker os om, inden vi køber fastfood eller tager en ekstra håndfuld chips. »Oplysning om det her er vigtigt. At vise, at det foregår, kan få os til at tænke os om,« siger han. 2. 80-20-reglen Nicklas Brendborg spiser selv efter det, han kalder 80-20-reglen. 80 procent af tiden spiser han grøntsager og mindre forarbejdet mad som kød, æg og fuldkornsbrød. 20 procent af tiden tillader han sig selv at spise ultraforarbejdet mad, især hvis han er til sociale arrangementer. »Ultraforarbejdet mad er ikke nødvendigvis usundt i sig selv. Problemet er, at man nemt får et overforbrug. Lidt ekstra kalorier eller salt en gang imellem går nok. Men bliver det hyppigt, begynder helbredsproblemerne at melde sig,« siger han. 3. Prøv at tælle kalorierne i din mad Nicklas Brendborg fortæller, at der findes masser af apps til at tælle kalorier. Han anbefaler ikke, at man tæller kalorier hele tiden og ved alt om sin mad. Men for at få en bevidsthed om, hvor mange kalorier der er i ultraforarbejdet mad, kan det være en god idé at prøve en enkelt gang at tælle kalorierne i maden. »Man kan jo prøve at veje det slik, man gerne vil spise, og se, hvor mange kalorier der er i det. Måske viser det sig, at der er 800 kalorier i posen, og det dækker så omkring en tredjedel af, hvad man skal have på en hel dag. Det kan give en bevidsthed om, hvor lidt ultraforarbejdet mad der skal til for at nå sit kaloriebehov for en dag, og måske kan det få os til at overveje, om det ikke giver bedre mening at spise mindre af det ultraforarbejdede, så der er plads til mere mad,« siger Nicklas Brendborg. 4. Spis mad, der fylder og mætter Og så er vi tilbage ved kartoffeleksperimentet. Nicklas Brendborg anbefaler ikke, at man kun spiser kartofler, selvom det er den mest mættende fødevare pr. kalorie. Man kommer nemlig til at mangle en masse næringsstoffer, hvis man spiser den samme fødevare til alle måltider. I øvrigt er det kedeligt at spise det samme hver dag, siger han. Pointen er, at man skal være bevidst om mæthedsindekset i en fødevare. »Fødevarer, der er store og fylder meget fysisk, mætter som regel mere. Det gør kartofler for eksempel. Man skal spise mere forarbejdet mad for at føle sig mæt, og vi kan måle i blodet hos folk, der spiser forarbejdet mad, at deres mæthedshormonniveau er lavere, end når man spiser uforarbejdet mad,« lyder det fra Nicklas Brendborg. Derfor er hans råd – måske ikke overraskende – at huske at spise flere grøntsager, mere fiberrigt, mere kød og æg og andet mad, der »er vokset på et træ, høstet på en mark eller opvokset i en stald«. I så fald vil der ikke være lige så meget plads til alt det ultraforarbejdede. https://www.berlingske.dk/samfund/nicklas-brendborg-har-undersoegt-hvorfor-vi-har-lyst-til-usund-mad-her-er